Jeg arbejder grundlæggende med Kognitiv adfærdsterapi men har efteruddannelser og praksis erfaring med andre psykoterapeutiske retninger, som alle er evidensbaserede, hvilket gør at jeg har mulighed for at skræddersy et behandlingsforløb der er optimalt for dig alt afhængigt af den situation du befinder dig i og hvilken person du er.
Udover min private praksis arbejder jeg til dagligt på Frederiksberg Hospital i psykiatrien. Jeg har tidligere været tilknyttet Rigshospitalet samt arbejdet med unge der har været udsat for vold i parforholdet el. i deres opvækst. Udover min universitetsuddannelse som Cand. psych har jeg studeret psykoanalyse og neuropsykologi med fokus på stofmisbrug ved Harvard University – Division of Continuing Education, Boston, USA. Jeg har en 2 1/2 uddannelse som Eksam. Psykoterapeut fra EFT-instituttet og en 2 årig psykoterapeutisk uddannelse fra Psykoterapeutisk Institut i København. Endvidere har jeg en efteruddannelse indenfor Emotions-Fokuseret terapi ved York University`s Psychology Clinic, Toronto, Canada. Her har jeg studeret ved professor, Dr. L. Greenberg og optræder på klinikkens internationale anbefalingsliste over Psykoterapeuter, der praktiserer emotions-fokuseret terapi.
Jeg har tavshedspligt og er medlem af Dansk Psykologforening.